Sider

tirsdag den 14. august 2012

Rhodos part l

Rhodos part l


En lille mini collage fra Rhodos får I lige her:

Neglene var lakeret og guldsandalerne var røget på til afrejse.

Ferien startede dog allerede i Lalandia i Billund, som jo nærmest får en til at føle man er syd på allerede. Vi var dog bare et smut ovre og kigge, da vi aldrig havde været der før. Til jer der endnu ikke har været der, så er himlen I kan se på billedet, en kunstig en. Det er nemlig indendørs. Virkelig fed effekt! Selvom Lalandia i Rødby har meget det samme koncept, og også er rigtig hyggelig, så har Lalandia Billund bare en anden atmosfære. Badelandet har SÅ mange ting for børn! Klart et besøg værd. Vi startede da også ferien med at købe en gelato i en af de indendørs 'gadeboder'.

På fjerdedagen tog vi en tur ind til Rhodos by for at kigge og shoppe lidt, og kom i den forbindelse forbi Mandraki havnen. Der er virkelig smukt der nede...

I samme forbindelse var vi også et smut forbi Sephora, som jeg faktisk ikke vidste lå der.

...Lidt sager derfra røg der også med hjem som I kan se. Hvad det er skal jeg nok vise jer snarest. Hvad der var i Mango posen har I jo allerede set lige her. Udover Mango og Sephora bød Rhodos by shoppingmæssigt også på Zara og Marks & Spencer. Et modemekka kan man bestemt ikke kalde det for, men der var da lidt et komme efter. Der er dog ikke de store besparelser i forhold til i Danmark.

De fleste af dagene blev der selvfølgelig også daset nogle timer ved poolen. Skøøønt! Hedebølgen startede der nede om mandagen, så kom til at hænge en del ud i poolbaren, hvor man jo kan sidde med benene i vand. Lækkert!

Vi var selvfølgelig også i den gamle by. Den skal man jo i når man er på Rhodos. Der er så mange hyggelige småbutikker og gamle gader. Selvom byen er meget turistet, så er den bestemt et besøg værd. Jeg vil anbefale både en dagtur og en aftentur der inde. Stemningen er helt anderledes og hyggelig på en anden måde om aftenen.

Håber I nød lidt ferielæsning, eller at I evt. kunne bruge nogle af tipsne. Hvis I har nogle spørgsmål så skriver I bare i kommentarfeltet :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar